Børnehaven

Traditioner i Børnehaven afd. Krible Krable

December

I slut nov. start december, har vi en klippe klister dag sammen med bedsteforældre. Personalet sørger for der er mange spændende materialer klar og så er det bare om at give fantasien frit løb sammen med barnebarnet. Det er en rigtig hyggelig tradition og det er skønt der bliver pyntet så fint op med alverdens skønne ideer.

Traditionen tro går vi Lucia med de kommende skolebørn. Dette foregår om formiddagen hvor der bliver sunget for de mindste i vuggestuen og for resten af børnehavebørnene. Arrangementet er uden forældre, men der tages mange fotos, som kan ses på vores opslagstavle i køkken alrummet.
På denne dag spiser vi også æbleskiver.

I dec måned holder vi lidt anderledes samlinger. Vi trækker en juleleg ( sedler der ligger i et glas) hver dag ,som vi så leger . Vi har seks forskellige lege lige fra på loftet sidder Nissen hvor alle børnene får rotte masker på og det barn der skal være nisse får nissehue på og sidder i midten og spiser af en skål. Eller nisse stopdans og meget mere.
Det er rigtig sjovt og giver et hyggeligt sammenværd.
Efter samling klipper vi julepynt og det er frivilligt om man vil være med.

Fastelavn 

I ugen op til fastelavn, maler vi fastelavnstønderne. En voksen laver "tegnekursus" og vi tegner store sorte katte og klipper dem ud. Ellers står aktiviteterne på fastelavnspynt gennem ugen inden vi skal slå katten af tønden.

Når vi slår katten af tønden foregår det indenfor. På selve dagen holder vi en fællessamling på stuerne hvor vi beundre hinandens kostumer og der tages et foto af hver enkelt barn .

Efterfølgende går vi i aldersopdelte grupper ,hvor vi slår katten af tønden.
Kattekonge og dronning får deres krone og der klappes af os alle og der spises fastelavnsboller.
Påske.

En uge før påske går vi i gang med at pynte op til påske . Der bliver lavet kyllinger i alle afskygninger og pyntet op. Der bliver også klippet gække breve i lange baner og der tales om de små rim der skrives i brevene. Vi lukker foråret ind, så der bliver også sat fine blomster op.

Om fredagen sluttes der af med en kæmpe påskefrokost. Her er det alle forældrene der tager en lille færdig arrangeret ret ,med til påskebordet.
Der kommer et opslag op så alle ved hvilke retter de andre tager med, så på den måde kommer der mange skønne forskellige retter ud af det. Nogle vælger at lave en dessert , eller tager udskåret blandet frugt med

På stuerne bliver der lavet et langt bord og pyntet fint op med påskepynt inden der spises. Vi taler med børnene om, at vi kan gå ud mange gange og tage mad, så man kan bare tage lidt af gangen.

Selve frokosten bliver sat op som et stort tá selv bord for begge stuer.
Børnene går så ud og tager for sig af al den skønne mad. Det hele forgår stille og roligt og der bliver sagt umh mange gange i løbet af frokosten og alle får spist lidt mere den dag.


Store plante dag

I maj måned holder vi en plante dag, hvor vi inviterer bedsteforældrene til at komme og plante en lille blomst eller måske et par tomatplanter sammen med barnebarnet.

Bedsteforældrene tager selv de planter med der skal plantes og vi sørger for at der er jord og krukker til alle herlighederne.
En meget hyggelig dag hvor der bliver hygget plantet og gjort klar til sommeren.

Børnene er meget glade for denne dag og holder godt øje med deres egen/ egne planter hele sommeren, hvor der vandes flittigt.

Sankt hans

Før Sankt hans taler vi med børnene hvorfor der fejres Sankt hans og
synger også heksesange.

Hos os laver hvert enkelt barn deres helt egen heks og det forgår på
følgende måde.
Vi er på skovtur og alle skal finde en pind på ca 50 cm lang, vi har
tommestokken med.
Pindene skal bruges til at sætte et heksehoved på som hvert enkelt barn
laver ud af papmache.

Når børnene arbejder med deres heksehoved, arbejdes der i mindre
grupper.
Der bruges en lille ballon og nogen revne aviser samt lidt tapetklister.
Vi farver tapetklistret grønt og så laver vi sjov med at det er
heksesnot og fortæller skøre historier til hinanden alt imens processen
er i gang.

Når heksehovedet er malet og har fået tørklæde på sættes det på den
lange pind.
På selve dagen tages der billeder af hvert enkelt barn med deres lille
heks.
Efterfølgende går alle børn i en lang række og til et mindre nå der står
klar og stikker deres heks ind i bålet. På den måde er der 44 små hekse
fra børnehaven der titter frem i bålet og 30 fra vuggestuen.
Bålet tændes og vi sender alle vores små hekse til Bloksbjerg alt imens
vi synger heksesangen.

Sommerfest med cirkus

Den første lørdag i september holder vi vores kæmpe store arrangement,
nemlig krible krable sommerfest.
Sommerfesten starter altid traditionen tro med et brag af en
cirkusforestilling hvor alle børnehavebørnene optræder . Man bliver ikke
snydt .Fantastiske cirkusartister. Cirkustelt. Savsmuld og musik. Gode
siddepladser.

Der er ca tolv numre og børnene er sat sammen ,enten efter venskaber,
eller evt. Et kommende venskab. Når vi sammensætter forestillingen tager
vi udgangspunkt i hvad vi mener børnene vil kunne klare og nogle børn
kan måske klare lidt mere end det vi havde regnet med ,som tingene
skrider frem. Børnene kender processen og glæder sig meget til deltage.
Hvert nummer øves kun en gang med det stykke musik der skal bruges
dertil og så har vi en generalprøve.

Efter cirkus er der kagekonkurrence for dem der har medbragt den mest
fantasifulde kage og kagen med den bedste smag. Kagebordet er noget ud
over det sædvanlige og man bliver lige imponeret hvert år.

Når kagekonkurrencen er afgjort skal der smages på sagerne og der er
kaffe og the til de voksne og saft til børnene.

Det er nu tid til at prøve alle de spændende boder der er sat op ,med
det tur pas kort man har kan man se hvilke herligheder der kan prøves, 
ved at kikke på tegningerne.

Det er en meget fin dag og vi har altid stor opbakning/ tilslutning fra
forældrene samt søskende og bedsteforældre.